Privat indretninger

Alle indretninger, tager udgangspunkt i et møde
hos kunden. Herefter er det individuelt hvor meget den
enkelte har brug for. Nogle ønsker bare idéer og problemløsning
på stedet, andre har brug for et moodboard eller en
handlingsplan at arbejde videre med.

 


Hvis du hører til dem, der godt kunne bruge lidt nye
idéer og opfriskning af dit hjem, måske bare af et enkelt rum,
så bestil en to-timers hjemme-konsultation, hvor vi taler om
dine ønsker, styling, stil, idéer, kreativ nytænkning med mere. 

 

Indretningsforløb
Hvis der er brug for noget mere konkret,
tilbyder jeg nedenstående :


Mappe / planche med indretningsforslag og handlingsplan. Forslag til indkøb af nye møbler eller genanvendelse af eksisterende. Eventuelt forslag til gardiner, materialer,
farver, tæpper og tapeter.

Indhold

 


1. Møde

Første møde hjemme hos jer varer typisk 1½-2 timer. 
Sammen kigger vi jeres bolig igennem og taler stil, ønsker, funktionalitet og budget igennem. Vi taler om dagligdagen, beboere og gæster for at få et indtryk af, hvilke behov I har i forhold til opgaven. Jeg sætter en ære i at forstå behovene bag hver indretningsopgave. På denne måde løses de også bedst muligt og giver størst trivsel efterfølgende i de nye omgivelser.


Ved vores næste møde har jeg udarbejdet jeres personlige mappe eller plancher. Ofte har vi lidt mail-korrespondance eller måske et møde i mit showroom, inden jeg præsenterer mit endelig forslag.

Mappen eller plancherne indeholder en færdig handlingsplan, som vi sammen gennemgår. Der vil være forslag til eventuelle nye indkøb, genanvendelse af eksisterende møbler, forslag til farver, materialevalg og belysning samt en møbleringsplan. Alt sammen sammensat ud fra den stil der passer til hjemmet, og de ønsker kunden har.

Med dette materiale i hånden, vil I være klar til at kunne fortsætte alene, eller jeg kan stå for det fulde projekts udførelse - eventuelt i samarbejde med håndværkere.

Pris for 2-timers konsultation på Fyn 2500 kr. ( Ved kørsel over 30 min beregnes kørselstillæg )

Pris for hjemmekonsultation samt udarbejdelse af Moodboard ( farver, tekstiler, stil mm.) 4500 kr.

Pris for hjemmekonsultation samt udarbejdelse af fuld handlingsplan inkl tegninger, mood board fra 6500 kr.

Stylingopgaver timepris 750 kr. Alle priser er inkl moms.

 

2. Møde